Tænker du nogle gange, at der må være en mening med det, når skæbnen lader den helt rette person dumpe ind i dit liv på det helt rette tidspunkt? Jeg tror, at skæbnen bragte en gammel ven tilbage i mit liv for at inspirere mig til at blive au pair. Han havde selv deltaget i programmet og foreslog, at jeg ansøgte – så det gjorde jeg.
Var jeg bange? Skrækslagen. Men jeg fandt styrken i mig selv og satte kursen mod en helt ny livsstil – og en helt ny version af mig selv. Min største frygt var tanken om ikke at passe ind. Jeg var bange for, at folk ville dømme mig baseret på en eller anden stereotype – så jeg satte mig for at ændre deres perspektiv. Jeg startede med mine værtsbørn.
At være au pair er enestående, fordi man jo faktisk får lov at have en indflydelse på børnenes udvikling. Det var min tanke, at hvis jeg kunne overbevise et amerikansk barn om, at mennesker fra andre kulturer, lande og trosretninger også kan være seje, kunne jeg ændre verden – for i fremtiden vil det barn vokse op og få sin egen familie, og vedkommende vil opdrage sine børn med værdier som tolerance, omsorg og accept. Og så vil verden være et anderledes, bedre sted.
Af denne og mange andre årsager ændrede min tid som au pair hele mit liv. Jeg formåede at nedbryde en kulturbarriere. Jeg formåede at forfølge min passion for kunst ved at tage kurser på et amerikansk universitet. Jeg blev stærkere, klogere, mere kærlig og mere taknemmelig. Jeg føler mig helt vildt heldig for at have fået lov til at opleve livet i USA som au pair – og jeg ved, at oplevelsen fortsat vil hjælpe mig til at udvikle mig.