Jeg er vokset op i Bunbury, en by i det vestlige Australien, og levede dengang et relativt simpelt liv. Da jeg var lille, var min mor og jeg uadskillelige; hun gjorde så meget for mig, og jeg respekterede hende helt og holdent. En stor del af grunden til, at jeg besluttede mig for at blive au pair, var derfor, at jeg gerne ville være mere uafhængig og jeg vidste, at au pair programmet ville være en unik chance for at udvikle mig som person. Jeg havde brug for at lære, at jeg godt kunne finde ud af at være væk fra min familie og klare mig selv uden dem – især min mor.
I mit år som au pair lærte jeg, at jeg virkelig kunne stå på egne ben. At passe andres børn er et kæmpe ansvar, og det faktum, at min mor havde haft så meget tiltro til mig fra barns ben, pressede mig til at tage udfordringen op. Jeg lærte at gøre ting på helt egen hånd og at styre det daglige ansvar, som er en del af voksenlivet. Efter et stykke tid begyndte jeg endda at sætte pris på min alenetid og mit eget værelse.
Au pair programmet gav mig mulighed for at tænke tingene igennem og lære at forstå mig selv. Jeg har i dag en klarere fornemmelse af, hvor jeg vil hen med mit liv, og hvordan jeg kan bruge de kompetencer, jeg har tilegnet mig gennem programmet, til at nå mine mål. Ved at bo med en værtsfamilie og møde andre au pairs fra alverdens kulturer har jeg lært at tilpasse mig til forskellige personligheder. Jeg er også blevet bedre til at kommunikere – bedre til at forstå forskellige typer mennesker og udtrykke hvad jeg mener. Selvom jeg ikke altid er den mest udadvendte, har programmet stadig skubbet mine grænser i dette henseende. Jeg har lært at stå ved mig selv og mine holdninger.
Da flyet lettede fra lufthavnen i Sydney med kurs mod USA for allerførste gang, var jeg nærmest opløst af tårer, fordi jeg var nervøs for at flyve alene. Men efter et år var jeg så vant til at rejse omkring – nogle gange i selskab af andre og nogle gange på egen hånd – at da tiden kom til at stige ombord på flyet til Sydney, var jeg overhovedet ikke bekymret for at skulle flyve alene. Det var et kæmpe vendepunkt for mig at indse, hvor meget jeg var vokset som menneske!