Screening og matching af værtsfamilier

Hos Cultural Care anvender vi en finjusteret matchingproces, der tager højde for værtsfamiliers og au pairs’ personligheder, behov og interesser

Cultural Care Au Pair er det største au pair bureau i hele verden – hvilket betyder, at vi sætter dig i forbindelse med verdens største pulje af amerikanske værtsfamilier.

Vores værtsfamilier

Vi gennemfører en grundig screening af vores værtsfamilier for at sikre, at du som au pair vil få et trygt og rart ophold. Vi kræver, at en værtsfamilie har fantastiske anbefalinger og desuden underskriver en bindende kontrakt, der forpligter dem til at efterleve samtlige af programmets regler og reguleringer. Når referencerne er tjekket, tager vores erfarne repræsentanter hjem til værtsfamilierne og udfører et personligt interview for at bekræfte, at de lever op til alle vores krav. Vi tjekker også familiemedlemmernes kriminelle baggrund for at sikre, at du som au pair placeres i et sikkert hjem.

Der er ikke to værtsfamilier, der er ens. De fleste bor tæt på en af de store, amerikanske byer, men nogle bor i mindre bymiljøer eller på landet. Den ene eller begge forældre arbejder, og antallet af børn varierer fra familie til familie. Dog er der én ting, de alle har til fælles: Et behov for fleksibel børnepasning og en oprigtig interesse i at lære andre kulturer at kende – samt at dele deres egen. Mange af vores familier har tidligere været værter for au pairs, og vi er stolte af det faktum, at næsten 70% af vores værtsfamilier fortsætter samarbejdet med os år efter år.

Matchingprocessen

Vores matchingsystem er baseret på, at såvel værtsfamilien som au pairen har mulighed for at læse informationer om hinanden og komme i personlig kontakt, inden beslutningen tages om et eventuelt match. Først når begge parter er overbevist om, at de har fundet det rette match, afsluttes søgningen.

Du har mulighed for at snakke med flere familier samtidig. For at finde ud af, hvilken familie er det allerbedste match for dig, vil din Cultural Care Team give dig råd og vejledning gennem hele matching processen. Han/hun vil blandt andet hjælpe dig til at forstå, hvad der betyder mest, når man skal finde en værtsfamilie, så du kan træffe den bedst mulige beslutning for dit ophold.

Inden der tages nogle endegyldige beslutninger, får du lov at gennemse ansøgninger fra forskellige værtsfamilier og kan acceptere eller afslå eventuelle tilbud. Når du accepterer en ansøgning fra en værtsfamilie, vil dit lokale Cultural Care kontor arbejde tæt sammen med dig og forberede dig på at tage af sted som au pair.

Til forskel fra andre au pair bureauer, der bruger upersonlige onlinesystemer til at koble au pairs med værtsfamilier, har vi erfarne repræsentanter i USA, som arbejder personligt med au pairs og deres værtsfamilier. Ved ved fra erfaring, at den personlige kontakt sikrer de mest succesrige matches og den bedst mulige oplevelse med programmet. Ville du passe bedst ind i en aktiv familie, der elsker sport og udendørs aktiviteter? Eller foretrækker du en stille familieaften i sofaen med en god film? Vores mål er at sikre det bedste match mellem dig og din værtsfamilie.

Lær mere om, hvordan du bliver au pair.