Vores Au Pair Training School

I 3 dage kommer du til at lære om, hvordan du får den bedst mulige oplevelse som au pair – og du vil samtidig møde venner fra hele verden!

Inden du sætter kursen mod USA, får du tre dages undervisning på vores online Training School!

Den virtuelle undervisning på vores Training School vil skyde din rejse som au pair i gang med et brag – så vær forberedt på førsteklasses forberedelse og et splinternyt au pair-netværk!

Embedded content: https://www.youtube.com/embed/aVMpCfO_ZSY

Vores Training School er lavet til give dig spændende og interaktiv online træning og orientering om det at være au pair. Du vil deltage i online lektioner med vores lærere, tage et førstehjælpskursus og få dine evner personligt vurderet en-til-en. Du vil også blive en del af et socialt virtuelt netværk, hvor du kan møde andre au pairs, som skal til USA i samme område og på samme tid som dig.

Med en moderne, scenariebaserede tilgang til indlæring vil du arbejde sammen med instruktører og andre au pairs med at håndtere diverse problemstillinger og brainstorme mulige løsninger. Lærerne vil også facilitere rollespilsøvelser og dybdegående diskussioner med afsæt i emner som:

  • Fødevaresikkerhed og børneernæring
  • Sundhed i hjemmet
  • Sikkerhed i og uden for hjemmet
  • Børns udvikling og alderstilsvarende aktiviteter
  • Børneopdragelse i USA og adfærdsregulerende strategier
  • Hvordan man fostrer selvtillid hos børn
  • Kompleksiteten ved au pairens rolle
  • Stresshåndtering
  • Effektiv kommunikation og opbygning af stærke relationer
Lær af kvalificerede instruktører

Instruktørerne på vores træningsskole er kvalificerede undervisere med flere årtiers erfaring tilsammen. De deler glædeligt ud af deres ekspertise og giver dig massevis af tips og tricks til, hvordan man får et fantastisk forhold til sine værtsbørn.

Få træning i førstehjælp på børn og voksne

Alle Cultural Care Au Pairs skal gennemføre American Heart Association’s CPR/AED træningsprogram i genoplivning og førstehjælp på børn og voksne. Når man har fuldført dette, modtager man som au pair to års certificering samt adgang til gratis online genopfriskelses- og kursusmateriale.

Venner fra hele verden

Din tid på vores Training School er også en glimrende mulighed for at møde mennesker fra hele verden. Du vil tage del i virtuelle sociale sammenkomster, hvor du kan få nye venner og planlægge fremtidige eventyr og udflugter under jeres ophold i USA!