Studer ved et amerikansk universitet

Som au pair får du mulighed for at studere i udlandet, få nye venner og opleve det amerikanske universitetsliv!

Når du bliver au pair, får du en unik chance for at studere ved et amerikansk universitet.

Som en del af dit J-1 visum kræver det amerikanske au pair program, at alle au pairs gennemfører mindst seks ”credits” eller fagpoint ved et godkendt, amerikansk universitet. Din værtsfamilie vil bidrage med op til $500 til udgifterne for dine universitetskurser.

At studere i USA er en genial måde at opleve den amerikanske ungdomskultur indefra. Du kan blive bedre til engelsk, møde nye mennesker og samtidig udforske dine faglige og kreative interesser. Du kan vælge et hvilket som helst fag, du har lyst til, så længe dit skema passer med dine børnepasningsopgaver – lige fra international business til mode. Går du og drømmer om at lære at fotografere eller tale et andet sprog - for eksempel fransk? Så er tiden kommet til at forfølge din nysgerrighed og opdage nye passioner.


Perspektiver fra au pairs

Her er, hvad vores au pairs har at sige om deres oplevelse med amerikanske universiteter.

VALENTINA, CULTURAL CARE AU PAIR FRA ITALIEN:

”Jeg fulgte tre forskellige fag på Colorado School Of English: “Reading to Writing” “Grammar” og “Speaking & Listening”. Mine timer var fyldt med studerende fra forskellige kulturer; både fra Kina, Thailand, Saudi-Arabien, Colombia og mange andre lande. Det er godt at starte med et simpelt engelskkursus, især i begyndelsen, og så bagefter tage fag, der passer til dine personlige interesser. Jeg har gennemført de påkrævede fagpoint, men vil stadig gerne tage et kursus i fotografi, fordi jeg har opdaget, at jeg faktisk er ret godt til at tage billeder.”

JESSICA, CULTURAL CARE AU PAIR FRA AUSTRALIEN:

”Det første kursus, jeg tog, var ved Borough of Manhattan Community College, og faget hed “The Flow of History”. Dér lærte vi om Niagara Falls’ historiske signifikans og om de indfødte amerikanske stammer, der bidrog til udviklingen af det naturlige verdensvidunder. I slutningen af kurset tog vi på en weekend-udflugt til Niagara Falls. Jeg synes personligt, det var en vidunderlig måde at se mere af USA og endda opleve Canada for første gang - om end kortvarigt. Det var helt sikkert det bedste ved faget!”

PATRICIA, CULTUAL CARE AU PAIR FRA FRANKRIG:

”Jeg tager i øjeblikket et fag ved navn ”Introduction to Business” ved College of Lake County, Illinois. Når jeg kommer tilbage til Frankrig, vil jeg gerne have en kandidat i Marketing og Business, så det her kursus hjælper mig virkelig til at få en god grundforståelse af feltet. Vi har timer hver torsdag fra 18:30 til 21:30, og selvom det er tre hele timer, og selvom jeg nogle gange kan være træt efter en lang dag med børnene, nyder jeg det i fulde drag, fordi det er en ny og spændende oplevelse.”