Cultural Care Au Pair

Au Pair i USA

For voksne og studerende i alderen 18-26

Ring til os i dag: 33 17 96 58

Vigtig information

2017/06/12

Vigtig information i forbindelse med matching med værtsfamilier.


Det er kommet os for øre, at der findes falske værtsvamilier, som via andre au pair-sider anvender Cultural Cares navn for at komme i kontakt med potentielle au pairs. De forsøger at få au pairs til at betale penge til dem. Vi vil gøre dig opmærksom på risikoen ved dette og hermed dele informationer om, hvordan man kommer i kontakt med værtsfamilier i vores system:


• For at matche med værtsfamilier via Cultural Care skal du have bestået et interview og udfyldt en ansøgning gennem vores system.
• Det sker, at vi modtager informationer fra au pairs og familier, som har fundet hinanden på anden vis, men vil ansøge gennem os. I sådan en situation skal både familie og au pair gennemføre vores optagelsesproces og blive godkendt til vores program inden matchingen kan begynde.
• Vi sender ALDRIG fakturaer før hele interview- og matchingprocessen er gennemført og du desuden via telefon med os har bekræftet dit ophold.
• En værtsfamilie kan aldrig bede dig betale penge. Eventuelle betalinger (for eksempel programafgift) kommer som en faktura direkte fra Cultural Care Au Pair; aldrig fra familien.

Hvis du bliver kontaktet af en værtsfamilie, som du mistænker for at snyde, må du meget gerne kontakte os direkte, så vi kan advare andre au pairs mod lignende situationer. 
Dit Cultural Care-team