Næste skridt

At ansøge om at blive au pair er ikke svært, men selve processen kan tage tid. Dog skal du ikke være bekymret, da vores lokale medarbejdere er klar til at hjælpe dig igennem hele ansøgningsprocessen, matchingprocessen og før din afrejse. Hvis du er et modent og ansvarsfuldt ungt menneske, som er entusiastisk for at komme til udlandet og klar til at forpligte dig til at tage et seriøst ansvar for dine værtsbørn, så er første skridt at tilmelde sig et af vores gratis informationsmøder i dit område.  

Generelt skal du regne med at have din ansøgning færdig mindst 3 til 4 måneder før du gerne vil af sted som au pair. Du kan komme til et møde på hvilket som helt tidspunkt før det. Kontakt dit lokale kontor for mere information om tidsfrister.

Efter tilmeldingen til et møde, vil vi kontakte dig og høre nærmere om, hvad du har af børnepasningserfaring, vi vil svare på dine spørgsmål og bekræfte oplysningerne om dit møde. Til mødet vil du lære meget mere om programmet, få mulighed for at stille spørgsmål og, i de fleste tilfælde, møde en tidligere Cultural Care Au Pair. Du vil også få muligheden for at få lavet det nødvendige ”en-til-en” interview hos en af vores repræsentanter.

Au pair-programmet har nogle strenge regler og minimumskrav som er udstukket af U.S. Department of State. Cultural Care Au Pair hjælper og guider dig med at præsentere dig selv for en kommende værtsfamilie og opfylde kravene. Det er vigtigt, da man som au pair tager sig af andres børn, at du er meget ansvarsfuld. Hvis du har spørgsmål til, om du opfylder kravene eller ej, er du meget velkommen til at kontakte os. 

Tilmeld digInformationsmøder